Din indkøbskurv er tom

Shop efter Kategorier

Allerede oprettet Bruger

Husk log ind

Dankort, Visa/Dankort VISA Electron MasterCard VISA JCB American Express eDankort Maestro

Forum

Mine hvide PCA 625-RD

I alt 1 Besvarelser.


Oprettet d. 11/10 2009 kl. 13:32 af Troels Svar  Tip en ven
Mine hvide PCA 625-RD
Jeg havde lovet Torben, at jeg lige ville komme med en lille anmeldelse af mine nye PCA 625-RD\'er, so here goes: Samlingen af disse højttalere blev lidt af et familieprojekt, da min far stod for at samle delefilteret, jeg stod for designet (oprindelig form naturligvis bibeholdt, men farve og kanter er ændret) og min onkel stod for snedker- og malerarbejdet. Efter lidt support i ny og næ fra Torben (det er svært for en førstegangsbygger at vide, hvad der er rigtigt), blev projektet efter nogle måneder langt om længe gennemført. Det endelige resultat kan ses her: http://a.imagehost.org/view/0305/Speaker1 og her: http://h.imagehost.org/view/0892/speaker2 Hvordan lyder de så? Ja, spændingen var stor, da der skulle lyd igennem for allerførste gang. Min far og jeg var efter en meget lang og udmattende søndag, hvor enhederne blev monteret, endelig klar til at lytte til noget god musik. Efter ca. 20 sekunder måtte jeg desværre erkende, at der var noget galt. Det viste sig så, at den ene diskant varr defekt, og ikke spillede ret meget. Det var naturligvis ikke ret opløftende, men her skal der lyde en ros til Torben, der uden videre sendte mig en ny diskant. Det hjalp! Lyden er aldeles fremragende! Dog skulle bassen lige tøjles lidt ved at refleksportene blev fyldt ud med et par ruller håndklæde - der var en anelse buldren inden. Det er højst sandsynligt min lejligheds akustik, der ikke er særligt tilgivende, og det skal blive spændende engang at opleve højttalerne i et andet miljø. Mht. bassen, så er Torben og jeg vist blevet enige om, at det ikke kan betale sig at korte refleksportene, da det ikke vil forbedre lyden. Bottomline er, at disse højttalere spiller fantastisk - ingen forvrængning, når der spilles højt, og musikken fylder rummet fantastisk ud. Højttalerne føles så at sige \"usynlige\", da det lyder som om, man står midt i musikken, med bandet lige foran sig. Jeg har endnu ikke kunnet presse højttalerne til deres yderste, da det bliver for højt, når der skrues mere end en 3. del op for forstærkeren - min stue er ikke verdens største. Jeg har også fundet ud af, at jeg ikke savner surroundlyd med disse højttalere - lyden på film er også fremragende selv i stereo. Desuden vil jeg lige endnu engang pointere, at servicen er i top hos Frequence - derfor mange tak til Torben og Eyrún, samt Leif og Gert hos Acoustic Force fordi jeg måtte komme forbi til en testlytning :) Mit setup er ud over højttalerne: Cayin 252b forstærker Music Hall DAC 25.2 2x3 m. højttalerkabel fra frequence 50 cm. Nordost Blue Heaven interconnect Samsung NC10 netbook som transport.


Oprettet d. 11/10 2009 kl. 13:33 af Troels
SV.: Mine hvide PCA 625-RD
Beklager uoverskueligheden af ovenstående indlæg - linieskift m. m. blev ikke medtaget under oprettelsen af indlægget.