Din indkøbskurv er tom

Shop efter Kategorier

Allerede oprettet Bruger

Dankort, Visa/Dankort VISA Electron MasterCard VISA JCB American Express eDankort Maestro

Blog

Sådan køber mange danskere ind…

Oprettet d. 03/09 2010 af Torben Mikkelsen
 
  • Et pund hakket oksekød, en pakke smør og et sæt surroundhøjttalere; Det bliver 1.433,95 – På beløbet spørger den rare kassedame…
 

Idéen til denne indsigtsartikel, kom egentligt af et besøg på genbrugspladsen. En ældre mand spurgte til hvad FreQuence egentligt arbejder med og svaret var højttalere. Det syntes han var flot at det kunne løbe rundt da han så hvor meget ”plastic elektronik” der hurtigt fandt vej tilbage til genbrug/skrot. ”Det ser helt nyt ud når det kommer ind, men det virker sgu aldrig”! Danskere køber enorme mængder billig elektronik og det meste ender op i Indien eller Afrika, hvor det fragtes ud af landet som skrot.

Lige præcis budskabet om at købe rigtigt første gang, er en af vores kraftigste anbefalinger til alle kunder der står og skal anskaffe nye højttalere. Det er faktisk billigere at købe rigtigt første gang end at skifte ud hvert andet år. I bonus får man tilmed væsentligt højere kvalitet og dermed bedre oplevelser med sin musik og film.

Et sæt FreQuence højtalere skønnes at have en gennemsnitlig levetid på 15-20 år, da vi bygger på de absolut bedste produkter og ikke falder for fristelsen til at lave billige højttalere med enheder der er konstrueret til ringe gengivelse og kort levetid.

Det er det letteste i verden at sende nogle tegninger af sted til producent og aftale at de højest må koste 125,- i indkøb og så sælge højttaler sættet for 1.200,- vejl. ud. Problemet er blot at det ikke er muligt at lave god lyd og holdbar kvalitet for de penge, men de ser fine ud og sælges via dygtig markedsføring i almindelige dagligvarebutikker.

 
Uddrag af miljøstyrelsens rapport:

Sammenlagt vurderes det, at der eksporteres 300-350 containere om året til fortrinsvis Mellemøsten (Libanon) og Vestafrika, med omkring 2.500 tons brugte elprodukter. Heraf er de ca. 130 containere fra hjælpeorganisationer under ordningen ”Genbrug til Syd”, som støttes af DANIDA.

Eksporten til Afrika og Mellemøsten omfatter først og fremmest hårde hvidevarer fra udlejnings- og salgsbutikker, som afleverer/videresælger brugt udlejningsudstyr samt gamle produkter tilbagetaget fra forbrugerne. Derudover indeholder eksporterne især brugte stereoanlæg, tv-apparater, radioer, dvd-afspillere og lignende.

De fylder for meget, det ødelægger indretningen, de skal stå bag sofaen osv…

Ja; vi kender godt argumenterne som mænd, men er det ikke på tide vi tager os sammen og kræver den lille del af stuens indretning tilbage?! Jeg må dog skynde mig at tilføje at flere af vores kunder har haft deres bedre halvdel med og her er det ofte ”fruen” der vælger at gå efter de større og gode modeller. Med risiko for at virke lommefilosofisk, vil jeg tro det skyldes to primære faktorer:
1. Hun vil være sikker på at han ikke fortryder og vil ud og handle lyd igen efter kort tid
2. Når man får chancen for at sammenligne produkter direkte, er det pludseligt nemt at høre forskellen på stort og småt samt godt og mindre godt.

Fakta forbliver at et godt valg af højttalere, giver store oplevelser og måske endda lyst/mulighed for at slukke fladskærmen en gang i mellem og hygge sig med god musik og minder fra dengang … 

Kort sagt; vælg fornuftigt første - og næste gang!
 
Kategori: Trends | Ingen kommentar(er) | Skriv en kommentar »

Der sker meget omkring højttaler enheder lige nu...

Oprettet d. 27/09 2009

De gamle XXLS enheder fra Peerless er udgået. Vi forsøger at få dem - eller tilsvarende produceret igen, men det er for tidligt at sige om det lader sig gøre.

Samtidigt udgår mange af de kendte Nomex udgaver, men det bliver ikke et farvel til de gode membran typer. Wavecor lancerer nemlig en serie der ikke blot har Nomex membran, men også et vanvittigt kraftigt motor system til priser der kunne give andre producenter sved på panden - så meget tør vi godt love i skrivende stund.

Der er dog kommet to nye typer ind med sort aluminiums membran der er rigtigt fornuftige afløsere. Du finder den under enheder/Vifa & Peerless.

Scan-Speak nyeste 7" aluminiums woofer i Illuminator serien er klar. Første feedback fra OEM kunder er overvældende. Den bliver vi simpelthen nødsaget til at afprøve i en ny konstruktion. Du finder den under Enheder/ScanSpeak/Illuminator. Vi venter stadigt på beryllium domen og den bliver ikke helt billig - nok den dyreste ScanSpeak enhed der eksisterer, men 100 % beryllium og ikke blot en 5 % legering på aluminium, som man ofte ser, er ikke just gratis - hverken i udvikling eller forarbejdning. Denne forventes i slutningen af oktober.

Nyhederne fra Wavecor forventes i Europa sidst i november. De har fået enorm flot test i tyske Hobby Hifi. Der blev testet en lang række kendte mærker og det kunne tyde på at Wavecor har fat i den lange ende når det kommer til netop anmeldelsen hvor enheder testes op i mod hinanden. Også Illuminator fik flot test på trods af at den ikke er helt billig og derfor skal yde ekstra for at få roserne frem hos anmelderne.

Vifas nye serie hedder "NE". Der går en rum tid endnu før vi ser dem da der endnu ikke er kørt pilot serie på alle modeller. Bedste gæt direkte fra USA, hvor det administrative hovedsæde nu befinder sig, er produktion i december og det betyder ankomst til FreQuence/EU sidst i januar. Vi satser på at få modellerne hjem fra 6, 8, 10 & 12"  i første omgang. Her er også neosystem og penta cut membran samling. Enhederne kommer ikke til at ligge i den helt billige ende, men den endelige pris kan ikke sættes fast før første serie er kørt.

Der er dog masser af nyheder at forgribe sig på. Vi uploader for tiden ugentligt nye Discovery kombinationer. Her i blandt kommer også et nyt prisvenligt begyndersæt der absolut ikke har begynder lyd. Vi har blot sammensat gode enheder fra den venlige ende af prisskalaen på en ganske fornuftig måde så alle kan være med på denne sæsons lydfest;

Rigtig god fornøjelse.

Torben

Kategori: Trends, Produkter | 1297 kommentar(er) | Skriv en kommentar »

Side 1 af 1

Blog Oversigt

Nyeste blog indlæg

» Sådan køber mange danskere ind…
» Münich High-end 2010
» Stort tak for et godt 2009...
» Hifi & Surround København 2009
» Der sker meget omkring højttaler enheder lige nu...


Kategorier

» Meninger (1)
» Messe (2)
» Politik (1)
» Produkter (2)
» Trends (2)
» Web site (1)


Månedsarkiv
» September 2010 (1)
» Maj 2010 (1)
» December 2009 (1)
» November 2009 (1)
» September 2009 (1)
» August 2009 (2)
» Juli 2009 (1)