![]() |
|
![]() |
|
|
Kort messerapport fra HiFi & Surround 2010 i København... Mere på NOMONO's hejmmeside... |
|
![]() |
Næsten som vanligt bliver produkter til en messe altid først klar i sidste øjeblik. Det skyldes til dels at man altid gerne vil vise det sidste nye der lige akkurat er blevet klar. I år var ingen undtagelse; Scan-Speaks nye 12" var lige kommet ind af døren og kabinetterne til Wavecor & Vifa ankommet få dage før afgang - men vi nåede det - igen igen:) I år skal der lyde en særlig tak til alle jer der besøgte vores stand! I var med til at give feedback på helt nye højttaler enheder fra Vifa, Scan-Speak & Wavecor; alle varemærker der ligger helt i front på de absolut mest prestigefyldte højttalere man kan opdrive. 1000 tak for jeres aktive lytning - det er præcist den slags der fortæller os at det er værd at lægge vejen forbi igen næste år! |
![]() |
|
|
PCA højttaler serien er vokset med endnu to modeller; Den Vifa NE bestykkede M6NE samt den Wavecor bestykkede M7WA. Det gør nu valgmulighederne for nye super to-vejs højttalere komplet, da de nu støder til Scan-Speak versionen vi havde med sidste år. Der var også mulighed for at give demo på den nye PCA S12SC, hvor den Scan-Speaks helt friske 12" kom på arbejde. Alle modeller vil være uploaded inden ugens udgang - de er simpelthen så friske at vi lige skal have dem målt igen, da messen, ganske ufrivilligt, blev benyttet til tilspilning:) |
|
![]() |
|
|
For os kommer de mest brugbare anmeldelser på nye produkter fra jer der tager sig tid til at lytte. Det viser også at preferencer er forskellige. Jeg vil tro at hvis vi havde sat en streg på Vifa NE - og Wavecor højttaleren for hvert feedback, var resultatet blevet 50/50. Nogen foretrak PCA M7WA for evnen til at kravle helt ind under huden og andre M6NE med Vifa enhederne for dens finesse. Vi kommer med en direkte sammenligning, hvor også Scan-Speak versionen er beskrevet sammen med de to i oplevede har. Begge havde de flot dynamisk gengivelse og overornet samme responskurve, men forskellige tekniske løsninger på selve enhederne gør en forskel - det er bare ikke så ofte man, som kunde, for mulighed for at opleve dette live som på messen i år. |
|
![]() |
NOMONO (posteren i baggrunden) der består af flere High-Fidelity folk, var også at finde på messen. Det var rart at se jer igen og der skal lyde et stort "GO FOR IT" herfra. Vi håber i får vind i sejlene og bare klør på! |
| hificable.dk var også på messen i år og de har faktisk en forrygende samling CD plader til den krævende lytter. Der er ikke tale om de billige plader fra loppemarkedet, men om reelt gode indspilninger. Vi fik opgraderet vores gamle Jazz at the Pawnshop til en HD 24-bit 100 K Hz mastering - og sjovt nok var den nye uden de ridser den gamle version havde:) Hificable forhandler også vores WBT stil og havde en kollektion med på messen. Link til Hifi Cable er uploaded her... | |
![]() |
|
|
Tak for nu og håber vi ses igen næste år. Torben Mikkelsen for FreQuence |
|
![]() |
Idéen til denne indsigtsartikel, kom egentligt af et besøg på genbrugspladsen. En ældre mand spurgte til hvad FreQuence egentligt arbejder med og svaret var højttalere. Det syntes han var flot at det kunne løbe rundt da han så hvor meget ”plastic elektronik” der hurtigt fandt vej tilbage til genbrug/skrot. ”Det ser helt nyt ud når det kommer ind, men det virker sgu aldrig”! Danskere køber enorme mængder billig elektronik og det meste ender op i Indien eller Afrika, hvor det fragtes ud af landet som skrot. |
|
Lige præcis budskabet om at købe rigtigt første gang, er en af vores kraftigste anbefalinger til alle kunder der står og skal anskaffe nye højttalere. Det er faktisk billigere at købe rigtigt første gang end at skifte ud hvert andet år. I bonus får man tilmed væsentligt højere kvalitet og dermed bedre oplevelser med sin musik og film. Et sæt FreQuence højtalere skønnes at have en gennemsnitlig levetid på 15-20 år, da vi bygger på de absolut bedste produkter og ikke falder for fristelsen til at lave billige højttalere med enheder der er konstrueret til ringe gengivelse og kort levetid. Det er det letteste i verden at sende nogle tegninger af sted til producent og aftale at de højest må koste 125,- i indkøb og så sælge højttaler sættet for 1.200,- vejl. ud. Problemet er blot at det ikke er muligt at lave god lyd og holdbar kvalitet for de penge, men de ser fine ud og sælges via dygtig markedsføring i almindelige dagligvarebutikker. Uddrag af miljøstyrelsens rapport: Sammenlagt vurderes det, at der eksporteres 300-350 containere om året til fortrinsvis Mellemøsten (Libanon) og Vestafrika, med omkring 2.500 tons brugte elprodukter. Heraf er de ca. 130 containere fra hjælpeorganisationer under ordningen ”Genbrug til Syd”, som støttes af DANIDA. Eksporten til Afrika og Mellemøsten omfatter først og fremmest hårde hvidevarer fra udlejnings- og salgsbutikker, som afleverer/videresælger brugt udlejningsudstyr samt gamle produkter tilbagetaget fra forbrugerne. Derudover indeholder eksporterne især brugte stereoanlæg, tv-apparater, radioer, dvd-afspillere og lignende. |
|
![]() |
De fylder for meget, det ødelægger indretningen, de skal stå bag sofaen osv… Fakta forbliver at et godt valg af højttalere, giver store oplevelser og måske endda lyst/mulighed for at slukke fladskærmen en gang i mellem og hygge sig med god musik og minder fra dengang … Kort sagt; vælg fornuftigt første - og næste gang! |
Vi ved at det er vigtigt for vores kunder at kende til baggrunden for vores valg af produkter samt hvad der sker fremadrettet. Kunder af FreQuence, industri såvel som private, er altid med på forreste række når det kommer til de akustisk bedste løsninger og vi giver denne gang en lidt tættere indsigt i varemærkerne samt lidt om hvad der ellers rører sig.
Samtidigt vil vi gerne støtte op om de firmaer der krydser vores vej i det daglige og så lige supplere med andre spændende firmaer i branchen.
Nyt music hall - nye Wavecor enheder, nye terminalløsninger fra WBT, kæmpe anlæg fra Vitus, Ampli, Amphion, ScanSpeak 40 år - fin fest i Tyskland, Ortofon nyt, nye Mundorf komponenter, Tymphany i balance samt nyt Vifa, spændende nye links, Credo fra Phonar, caraudio fra ScanSpeak - vi rører lige overfladen på alt sammen herunder; enjoy:)
På Europas største messe for audio, blev det atter tid til at afsløre hvad vi får at muntre os med i nærmeste fremtid. Messen i år var godt besøgt og der var faktisk ingen synlige tegn på krise på hifi fronten. Det skulle da lige være at man har lagt sig ekstra i selen for at blive set og få forhandlerens - og forbrugerens opmærksomhed, ved at gøre ekstra ud af stand og produkter.
Trends i år: Surround var faktisk trængt i baggrunden i forhold til stereo. Det ser ud til at kunderne i højere grad går efter rigtig god stereo lyd til både film og musik oplevelser
Læs hele artiklen her...Nyeste blog indlæg
» HiFi & Surround 2010
» Sådan køber mange danskere ind…
» Münich High-end 2010
Kategorier
» Meninger (0)
» Messe (2)
» Politik (0)
» Produkter (0)
» Trends (1)
» Web site (0)
| Månedsarkiv |
|
» November 2010 (1) » September 2010 (1) » Maj 2010 (1) |